top of page

SPRING


Hej med jer,

Her går det godt, og vi er lige kommet tilbage til en ordentlig hverdags rytme, efter at have været på spring break. Det har været så dejligt med lidt ferie, da vi jo som sådan ikke har haft en hel "ferie" siden jul. Dog så har vi en del dage hvor vi har fri tideligt, eller slet ikke skal møde op. Lidt ligesom vores danske helligdage, de flader bare lidt anderledes.

Sidste weekend i marts fik vi springbreak, og jeg startede ferien ud med mit andet track meet. Det gik fint, jeg fik mig en langt bedre tid end min forrige, så det var sjovt. De næste par dage blev brugt på hygge, leg og afslapning. Derudover fik vi ordnet en hel masse rundt omkring i huset, malet osv. Det er et gammelt hus, som B og B købte for ca 1,5 år siden, så der er en del der skal fikses.

Tirsdag aften, da campingvognen og badetøjet var pakket, kørte vi eller sydpå mod Florida. Vi kørte indtil kl 2 om morgen, og overnattede på et hotel i Alabama. Næste morgen spiste vi morgenmad og kørte 3 timer mere sydpå. Og wupti, så var vi på de skønne hvide stande med krystal klart blåt vand i Destin Florida. Vi boede på en mega hyggelig familie og pensionist campingplads midt på stranden.

De næste par dage gik egentlig bare med at hygge, ligge på stranden, svømme lidt i poolen, og spise seafood på hyggelige restauranter med udsigt udover havet.

Så ja, det er egentlig hvad vi har lavet. Slappet af. Søndag ved middag loadede vi igen alt op og kørte ca 6-7 timer nordpå igen. Tilbage til Tennessee og hverdag.

Om under to uger er det tid til PROM. Det de fleste ser frem til gennem high school. Oprindeligt, der havde jeg planlagt bare at tage afsted med mine veninder. Det ændrede sig så, da min ven, som også løb og løber track og cross country, spurgte mig tl prom. Så det var rigtig sjovt, og jeg glæder mig meget til at opleve det.

Påske er også blevet fejret her. Ikke helt så mange feriedage som derhjemme, men lidt er bedre end ingenting. Vi fik hygget,malet påskeæg og på jagt efter dem efterfølgende.

Ellers, så er vi i dag lige begyndt på de første afsluttende eksamener. Track hver dag efter skole, og en del konkurrencer hvor det går godt. Jeg har nu skolerekorden i 3200m og 5k!

Som altid, så flyver tiden afsted, og der er under to måneder til at jeg igen er på dansk jord. Håber, at I nød den lille update og billederne!

Xx Rose


bottom of page